Seneste nyheder

1. december 2024 – Primagaz Skandinavien får ny ejer

SHV Energy, en hollandsk energivirksomhed og nuværende ejer af Primagaz Skandinavien, har underskrevet en aftale om at sælge 100% af aktierne i Primagaz Danmark A/S, Primagaz Sverige AB og Primagaz Gasol Sverige AB. Køberen er Treville & Co, som er en regional aktiv og privatejet dansk virksomhed. Aftalen inkluderer LPG-forretningen (flaskegas og tankgas) i Danmark og Sverige, og er gældende fra d. 1. december 2024.

Ændringen i ejerskab vil ikke have nogen direkte indvirkning på Primagaz’ kunder og samarbejdspartnere. Alle nuværende aftaler og kontrakter fortsætter uændret, og Primagaz vil fortsætte med at betjene sine kunder med samme dedikation, og du vil blive mødt af de samme dedikerede medarbejdere.

Det nuværende ledelsesteam fortsætter med at være en del af Primagaz Skandinavien, med undtagelse af CEO Maarten Oskam and CFO Ruud Beckers. De returnerer begge til SHV Energy i Holland. Lotte Franch indtræder i ledelsen som ny CEO. Lotte har flere års erfaring fra lignende roller i virksomheder som Lego, Legoland og Royal Copenhagen.

Om købet af og fremtiden for Primagaz Skandinavien udtaler Lotte Franch: ”Jeg er, sammen med vores nye ejere Treville, begejstret for at starte denne nye rejse med Primagaz Skandinavien. Primagaz Scandinavia er en veldrevet virksomhed og har et stærkt fundament, som er bygget på højt engagerede medarbejdere og en loyal kundebase. Sammen ser vi frem til at udnytte disse styrker til at drive vores skandinaviske forretning til fortsat fremtidig succes”.

Den nye ejer af Primagaz Skandinavien, Treville & Co., er et dansk familieejet selskab som blev etableret i 2016, der investerer i nordiske mellemstore virksomheder, hvor de kan tilføre værdi som en aktiv ejer. Treville ejer også Go’On, en af Danmarks største tankstationskæder med 190+ ubemandede tankstationer, Flying Tiger Copenhagen med 900+ butikker i flere lande og Boston Distribution, en førende distributør af droner i Norden.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte din sælger eller vores kundeservice.


Spørgsmål og svar

Fortsætter Primagaz med samme CVR nr.?

Ja. Vores CVR nr. (13080976) er stadig det samme.

Fortsætter Primagaz med samme bank kontonummer?

Ja, vores bankoplysninger er stadig de samme.

Leveringssikkerhed har hidtil været en af jeres vigtige salgsargumenter. Hvordan vil leveringssikkerheden blive påvirket, nu da I ikke længere er en del af de førende LPG leverandører i verden?

Vi er sikret den samme forsyningssikkerhed i fremtiden som under tidligere ejerskab, gennem fast samarbejdsaftaler med førende raffinaderier, terminaler og globale forsyningskanaler.

Hvad betyder det nye ejerskab for jeres fokus på alternative energityper med lavere CO₂-udledning?

Det vil fortsat være en prioritet, at udforske muligheder der matcher vores kunders efterspørgsel af energi med et lavere CO₂ aftryk.

Vil den nye ejer overtage alle de kontraktuelle forpligtelser der i forvejen eksisterer mellem Primagaz og kunder/leverandører?

Ja. Alle kontrakter vil forblive uændret og forpligtende for begge parter. Det gælder både selve kontrakten og de tilhørende standardbetingelser.

Vil jeg fortsat modtage den samme service og tale med de samme personer i Primagaz?

Ja. du vil opleve den samme service og support som du hidtil har fået fra Primagaz. Det er de samme kontaktpersoner du vil møde i fremtiden.

Vil bestilling og levering af flaskegas og tankgas ske på samme måde i fremtiden?

Ja, vi leverer gas på samme måde i fremtiden. Vores aftaler med eksterne distributører fortsætter uændret. Måden du bestiller gas er også den samme i fremtiden.

Er gassen (propan) den samme kvalitet i fremtiden?

Ja, der sker ingen ændringer. Vi fortsætter med at få gas fra de samme forsyningskanaler.