
Information til forhandlere, januar 2024
PrimaLight er udgået og kan ikke længere byttes
Tilbage i marts 2021 startede vi udfasningen af PrimaLight 10 kg. Derefter havde I mulighed for omkostningsfrit at tilbyde jeres kunder en fyldt 10 kg Ragasco i bytte. Denne mulighed gjaldt til og med 31. december 2023. Derefter har det ikke været muligt at bytte flasken.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med flaskerne. De flasker der fortsat er ude hos de danske forbrugere, er helt i orden, og fejler ingenting.
Vigtigt!
Det er vigtigt, at alle i jeres forretning er klar over, at PrimaLight ikke kan byttes efter 31. december 2023. I kan i stedet opfordre jeres kunder til at indlevere den tomme og nu værdiløse PrimaLight på den lokale genbrugsstation.
Bytter I PrimaLight efter 31. december 2023 vil jeres butik miste penge, da vi ikke længere ombytter PrimaLight fra årsskiftet.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os – vi står klar til at hjælpe.
Du kan også finde yderligere information i vores pressemeddelse fra september 2023.

Skift energiselskab, og få en løsning, du aldrig behøver at tænke på
Vi leverer gas i tank og på flaske til virksomheder over hele landet og finder altid den løsning der passer bedst til netop jeres virksomhed og behov. Med mange års erfaring kan du være sikker på, at uanset hvilken løsning du har brug for, så har vi prøvet det før. Tag kontakt til os allerede i dag og hør nærmere om mulighederne.
