Regler du bør kende
– for dig der har en gastank

Gas er sikkert og nemt, men skal behandles med omtanke. Som en del af din kontrakt med Norbro Energi, er det os der
sørger for de lovpligtige eftersyn og almindelig vedligeholdelse af den udendørs del af dit anlæg. Opstår der fejl på anlægget, gaslugt eller brand er det vigtigt at vide, hvordan du håndterer situationer sikkert og ansvarligt. Herunder finder du enkle råd og krav til, hvad du skal gøre for at sikre, at både du og dit anlæg forbliver i trygge hænder.

Fejl på anlægget

Hvis du konstaterer en fejl på anlægget – dvs. tank og udstyr, som gassen bruges til – er det dig
som bruger, der skal sørge for, at fejlen bliver udbedret. Du må aldrig selv reparere eller udbedre fejl. Ansvaret for udførsel af arbejdet afhænger af, hvor på anlægget fejlen er:

Fejl på tanken og den udendørs del af anlægget:
Kontakt autoriseret installatør for at få udbedret fejlen. Kontakt os i Norbro Energi for at få lokaliseret og udbedret fejlen. Anlægget må først tages i brug igen, når det er godkendt.

Fejl på den indendørs del af anlægget:
Kontakt autoriseret VVS-installatør for at få udbedret fejlen.

Gaslugt

LPG er yderst brandfarlig, når den blandes med luft. Derfor er LPG tilsat et stærkt lugtende stof,
som vil afsløre en utæthed.

Lugter du gas indenfor, skal du:

  1. Få folk i sikkerhed
  2. Luk for gassen – om muligt
  3. Kontakt en autoriseret VVS-installatør for at få udbedret lækagen.

Er det ikke muligt at lukke for gassen?
Kontakt omgående Brandvæsnet (112). Kontakt herefter os i Norbro Energi

Brand

Gør følgende, hvis der opstår brand i nærheden af din tank og anlægget:

  • Kontakt os for godkendelse, inden anlægget igen tages i brug.
  • Få folk i sikkerhed
  • Kontakt Brandvæsnet (112)
  • Luk for gassen – om mulig

Generelle krav

Norbro Energi må kun fylde gas i din tank, når sikkerhedsreglerne er overholdt. Du skal derfor
sikre, at følgende altid er i orden:

  • At være opdateret om sikkerhedsprocedurer i forhold til gasanlægget, herunder opdatere
    ATEX APV.
  • At der ikke ændres på anlægget, da det har betydning for godkendelserne.
  • At chaufføren har uhindret overblik over tank og bil under fyldningen i henhold til
    Arbejdstilsynets krav.
  • At tankbilen har uhindret adgang til tanken.
  • At Brandvæsenet og Norbro Energi har adgang til at foretage lovpligtige tilsyn og eftersyn.
  • At tanken holdes ren for alger.
  • At afstanden fra tanken til brændbare materialer og vegetation altid overholder vilkårene i
    den brandtekniske godkendelse for anlægget.
  • At alle lovmæssige eftersyn på forbrugsudstyret bliver overholdt.
  • At være opdateret om sikkerhedsprocedurer i forhold til gasanlægget, herunder opdatere ATEX APV.

Er du i tvivl?

Din sikkerhed er vigtig for os. Er du i tvivl om procedure eller eftersyn af dit anlæg, er du altid
velkommen til at kontakte os. Læs mere om sikker brug af gas her:

Tekniker fra Norbro foretager eftersyn af gastank

Vi er Norbro Energi – nyt navn, samme lokale energipartner