Særlige regler for oplag på over 264 kg

Dette er relevant for dig, som har et stort forbrug af gas, og derfor har brug for at have mange flasker opbevaret. Du har altså, hvad vi kalder et stor oplag. Hos Norbro Energi gør vi det nemt at være gasbruger ved at klæde dig godt på med klare råd og sikre procedurer, så du trygt kan håndtere din gas.

Tilladelse er nødvendigt

Når du har brug for at have mere end 264 kg gas ad gangen, skal du altid have en særlig tilladelse fra den lokale brandmyndighed. Hvis du i dag har et mindre oplag, men har brug for at forøge dit oplag til over 264 kg, hjælper vi dig gerne med ansøgning til myndighederne.

Placering af gasflasker

  • Flaskerne skal placeres udendørs.
  • Flaskerne skal beskyttes mod påkørsel, hvilket kan ske ved at placere dem i bure. Samtidig skal du sikre, at der ikke er foregår uautoriseret kørsel i nærheden af flaskerne.

Skiltning

Det er dit ansvar, at der ved flaskerne er korrekt skiltning.

Du kan bestille skiltene ved at kontakte os.

Advarselsskilt: Trykflasker fjernes ved brand
Advarselsskilt: Rygning og åben ild forbudt
Advarselsskilt: Gasoplag

Hvis du lugter gas

LPG er yderst brandfarlig, når den blandes med luft. Derfor er LPG tilsat et stærkt lugtende stof, som vil afsløre en utæthed. Lugter du gas, skal du:

  1. Få folk i sikkerhed
  2. Kontakte Norbro Energi eller Brandvæsenet.

Ved brand

Gør følgende, hvis der opstår brand i nærheden af dine flasker:

  1. Få folk i sikkerhed
  2. Kontakt Brandvæsenet (112)

Generelle krav til dig som ansvarlig

  1. At oplaget overholder de krav som er fremsendt fra den lokale brandmyndighed.
  2. At den lokale brandmyndighed har adgang til at foretage lovpligtige brandsyn.
  3. At oplaget ikke flyttes uden tilladelse fra det lokale beredskab.

Er du i tvivl?

Din sikkerhed er vigtig for os. Er du i tvivl om procedure eller eftersyn af dit anlæg, er du altid
velkommen til at kontakte os. Læs mere om sikker brug af gas her:

Tekniker fra Norbro foretager eftersyn af gastank

Vi er Norbro Energi – som lokal energipartner er vi tæt på dig