Sikker brug af flaskegas
– ved indendørs installation
Der findes forskellige regler afhængig af om gassen du bruger står inde eller ude, så vær opmærksom på det. Du har en indendørs installation, hvis de flasker du har i brug er placeret indenfor. Hos Norbro Energi gør vi det nemt at være gasbruger. Vi sørger for, at du er godt klædt på med de rette råd og procedurer, så du kan håndtere din gas sikkert
Tilladt mængde flaskegas indenfor
Du må opbevare op til 40 kg gas indendørs uden tilladelse fra brandvæsenet. Flaskerne må dog
maksimalt indeholde 11 kg gas hver.
Sammensætning af gasflasker:
1 flaske i brug og 1 i reserve.
2 flasker i brug og 1 i reserve.
3 flasker i brug og ingen i reserve.
Tilladt mængde flaskegas udenfor
Har du flasker udover dem, som du har lov til at opbevare indenfor, må du gerne have reserveflasker stående udenfor. Her gælder det, at du må have op til 264 kg gas stående uden tilladelse fra brandmyndighederne.
Opbevaring af gasflasker generelt
Både når flaskerne står inde og ude – og når de er i brug og ikke i brug – anbefaler vi følgende:
- Flaskerne skal stå oprejst
- Flaskerne skal sikres mod fald og ekstern påvirkning som stød, belastning og opvarmning
Opbevaring af gasflasker udenfor
Når flaskerne står udenfor gælder det desuden, at de skal være placeret, så:
- de står minimum 2,5 meter fra skel
- de står minimum 1 meter fra åbninger i bygninger samt kloak • de ikke står under terrænniveau.
Skiltning
Det er dit ansvar, at der ved flaskerne er korrekt skiltning.
Du kan bestille skiltene ved at kontakte os.


Fejl
Hvis du konstaterer en fejl på installationen – eller på flasker og udstyr, som gassen bruges til – er det dig som bruger, der har ansvaret for, at fejlen bliver udbedret. Du må aldrig selv reparere eller udbedre fejl.
Fejl på flaskerne og den udendørs del af installationen:
- Luk for gassen
- Kontakt Norbro Energi for at få udbedret fejlen.
Fejl på den indendørs del af installationen:
- Luk for gassen
- Kontakt autoriseret vvs-installatør for at få udbedret fejlen.
Hvis du lugter gas
LPG (flaskegas) er yderst brandfarlig og tilsat et lugtstof for at afsløre utætheder.
Lugter du gas indenfor:
- Få alle i sikkerhed.
- Luk for gassen, hvis muligt – ellers kontakt brandvæsenet.
- Kontakt en autoriseret vvs-installatør for at udbedre lækagen.
Ved brand
Hvis der opstår brand i nærheden af flaskerne eller installationen:
- Få alle i sikkerhed.
- Ring til brandvæsenet (112).
- Kontakt Norbro Energi og en autoriseret vvs-installatør for godkendelse, inden anlægget tages i brug igen.
Generelle krav til dig som ansvarlig
Norbro Energi må kun skifte dine flasker, når sikkerhedsreglerne er overholdt. Du skal derfor sikre, at følgende altid er i orden:
- At installationen er udført af en autoriseret vvs-installatør
- At der ikke ændres på anlægget, da det har betydning for godkendelserne
- At Norbro Energi og Sikkerhedsstyrelsen har adgang til at foretage de lovpligtige tilsyn
- At alle lovmæssige eftersyn på forbrugsudstyret bliver overholdt.
Tilsyn
- Den autoriseret vvs-installatør anmelder din installation til Sikkerhedsstyrelsen.
- Din installation kan efterfølgende blive udtrukket til et tilsyn, som udføres af Norbro Energi på vegne af Sikkerhedsstyrelsen.
- Du vil blive varslet af Norbro Energi inden tilsynet foretages.
- Din installation kan dog kun blive udtrukket, hvis den er forsynet med flasker på 11 kg eller derover.
- Er der alvorlige fejl på din installation, vil Sikkerhedsstyrelsen give dig et påbud om udbedring. Og hvis der er farlige fejl på din installation, vil Sikkerhedsstyrelsen kræve din installation lukket.
Er du i tvivl?
Din sikkerhed er vigtig for os. Er du i tvivl om procedure eller eftersyn af dit anlæg, er du altid
velkommen til at kontakte os. Læs mere om sikker brug af gas her:
